Øreakupunktur / Auriculoterapi

Kroppen, d.v.s. alle legemsdele, organer, knogler og nervesystem, afspejles igennem en række punkter i øret helt på samme måde som punkterne på fødderne i zoneterapi. Hvis der findes ubalancer i kroppen, vil der i øret opstå ømme punkter, som refleksmæssigt svarer til sygdommens placering. Det er disse punkter man kan påvirke ved øreakupunkturen.

Langt de fleste tilfælde af smerter eller ømhed kan behandles ved hjælp af øreakupunktur, og der er tale om en hurtigtvirkende behandlingsform, da smertelindring optræder hos mange klienter i løbet af få minutter efter at nålen er isat.

Jeg vælger især at benytte øreakupunktur ved behandling af hovedpine, rygsmerter, rygeafvænning samt til nedsættelse af appetitten. Jeg anvender som regel engangs-akupunkturnåle til smertelindring, og de falder som oftest ud efter et par timer. Ønsker man en langtidsvirkning, som f.eks. ved rygeafvænning, bruges perma-nåle (ASP-nåle), der ofte sidder fast i op til 14 dage.

I år 1990 blev øreakupunktur anerkendt af WHO (Worlds Health Organisation) som diagnostik- og behandlingsmiddel.



Medlem af FDZ
Medlem af RAB